Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Århus
Byvåben	Bysegl
Luftfoto af det centrale Århus. Midt i billedet ses Århus Domkirke og øverst i billedet ses Riis Skov langs vandet
Overblik
Land:	Danmark
Motto:	Smilets by
Borgmester:	Nicolai Wammen
{{{adminenhedtype1}}}:	{{{adminenhed1}}}
Region:	Region Midtjylland
Kommune:	Århus Kommune
Grundlagt:	Vikingetiden omkring år 750
Postnummer:	{{{postnr}}}
Demografi
By:	237.551 (2008)
- Areal:	91 km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg1tæthed}}} pr. km²
Kommune:	302.080 (2008)
- Areal:	468 km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
Storbyområde:	1.212.781
- Areal:	9.997 km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:	GMT {{{tidszone}}}
Højde OHO:	{{{højde}}} m.
Hjemmeside:	aarhus.dk
Oversigtskort
Århus Århus placering 56°9′N, 10°12′E

Koordinater: 56° 9′ N, 10° 12′ Ø

Århus er Danmarks næststørste by med 237.551 indbyggere i selve byen på 91 km² (2008) ^[1]. I Århus Kommune bor 302.080 indbyggere (pr. 1. Oktober 2008). Århus ligger i Østjylland ved Århus Bugt.

Århus fik købstadsrettigheder 2. juli 1441. Byens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding". Århus Centrum befinder sig i en ådal ved Århus Å med adskillige bydele placeret på bakker omkring ådalen. Byens mange forstæder befinder sig både i højt- og lavtliggende terræn. Ikke langt fra bymidten findes Riis Skov og Marselisborg Skov i et bakket terræn, og de anvendes traditionelt til rekreative formål. Mod vest i ådalen ligger Brabrand Sø og Årslev Engsø, ligeledes populære udflugtsmål for storbyens indbyggere. I østlig retning er der udsigt over Århus Bugt og halvøen Mols, ligesom Kattegat-øerne Samsø og Tunø kan øjnes i klart vejr.

Indbyggerne kaldes århusianere. Århusiansk er adjektivet til Århus og samtidig navnet på den stedlige dialekt (væsentligst rigsdansk med mere eller mindre udtalt østjysk tonefald).

Indholdsfortegnelse 1 Navnet 2 Historie 2.1 Vikingebyen 2.2 Volden 2.3 1100-1500-tallet 2.4 1600- og 1700-tallet 2.5 1800-tallet 2.6 1900-tallet 2.7 Militærhistorie - kaserner 2.8 Lokal jernbanehistorie 2.9 Kommunens historie 2.10 Fremtiden 3 Politik 3.1 Borgmestre 3.2 Byvåben 3.3 Venskabsbyer 4 Geografi 4.1 Topografi 4.2 Lokalklimatiske forhold i Århus 4.3 Jordbundsforhold 4.4 Byplanlægning før og nu 4.5 Områder i Århus 4.5.1 Midtbyen 4.5.2 Forstæder 5 Demografi 6 Infrastruktur 6.1 Trafik 6.2 Forsyninger og bortskaffelse 7 Kultur og seværdigheder 7.1 Arkitektur 7.2 Attraktioner 7.3 Kirker 7.4 Byens festivaler 7.5 Sport 7.6 Medier 8 Erhverv 9 Kendte personer født i Århus 10 Uddannelse i Århus 11 Billedgalleri 12 Se også 13 Noter og referencer 14 Eksterne kilder/henvisninger 15 Videre læsning

[redigér] Navnet

Ārōs er det gamle navn på byerne Århus, Trondheim (Nidaros), Västerås (Vestre Aros) og Uppsala (Østre Aros).

Navnet kommer af ār, en gammel genitiv til ordet å, og det ikke længere anvendte os "munding", dvs. "Åens Munding".

Århus er anlagt ved udløbet af Århus Åen, der var en hovedfærdselsåre i vikingetidens Østjylland; samtidig var det også ved Århus, at der lå det mest oplagte vadested for den kørende nord-sydgående trafik (ved nutidens Immervad).

[redigér] Historie

[redigér] Vikingebyen

De ældste arkæologiske fund i Århus er glasperler fra slutningen af 700-tallet, mens de ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Udgravninger i foråret 2005 afslørede en såkaldt bygrøft fra omkring 850, der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er grøften allerede omkring 870 blevet fyldt op, og området er blevet bebygget.

Mindre bysamfund som Homstrup nær Århus er dateret cirka til år 800 gennem kilder fra 1294.

Grundige studier i bl.a. udbredelsen af stednavne med snekke og undersøgelser af Kanhavekanalen og Draget på Helgenæs synes at vise, at Århus var en blomstrende by allerede i 700-tallet. Byens havn lå beskyttet oppe ad åen, nemlig ved Åby og østenden af Brabrand Sø.

Man antager, at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omtrent hvor Klosterkirken ligger i dag.

Fund af seks runesten i og omkring Århus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten.

Omkring 1040 blev der slået mønter i Århus, først af Hardeknud og senere af Magnus den Gode.

Fund af bl.a. kamme og træskærerarbejder tyder på en del håndværk, men udenlandske varer fortæller også om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, klæberstensvarer fra Nordskandinavien og keramik fra Østersøområdet.

[redigér] Volden

Århus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra (Graven, Volden, Borgporten), og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så den har været omgivet af våde voldgrave.

Hvornår volden er anlagt, ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser, svarende til de tidlige år af 900-tallet. Udgravninger i foråret 2005 tyder på, at volden er blevet opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og seks-otte meter høj.

[redigér] 1100-1500-tallet

Foranlediget af biskop Peder Vognsen startede i ca. 1200 opførelsen af Skt. Clemens Kirke i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste Vor Frue Kirke som domkirke. Katedralskolen er formentlig anlagt før domkirken, eftersom Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer.

Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen: det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget.

Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad og et Helligåndshospital ved Lilletorv. Åhavnen fik også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af århundredet.

Århus modtog købstadsprivilegier den 2. juli 1441 af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav Christian 1. lov til, at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod. På Brobjerg byggedes et karmeliterkloster med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønnegade byggedes en Skt. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Også Domkirken blev moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn, hvis spir dog havde en anden udformning end i dag.

[redigér] 1600- og 1700-tallet

Under 1600-tallets krige har byen sikkert lidt meget. Om de kejserlige troppers indfald 1627-1629 mindede endnu Wallensteins skanse syd for byen, omtrent hvor Skansegården ligger i dag. I 1644 blev byen brandskattet af svenskerne, der i 1657-59 gentagne gange besatte den. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Århus dog i det 17. og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for øvrigt kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden ca. 100 skibe, og kornudførslen til Norge og udlandet årlig ca. 20.000 tdr., ved begyndelsen af 1700-tallet var den steget til ca. 36.000.

Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer; i 1735 blev der nu kun drevet lidt handel med Lübeck og Norge; handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, og i 1768 var der kun 31 skibe.

I 1769 havde Århus ca. 3.500 indbyggere.

[redigér] 1800-tallet

I det 19. århundrede kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for Hamburgs, dominans. Mens den i 1800 var Jyllands tredjestørste by, havde den i 1840 overhalet Randers og i 1850 også Aalborg. Århus Havn havde blandt anden den fordel under hårde vintre, at den ikke lå i en fjord, der hurtigt frøs til is. Derved kunne den stadig fungere, selvom nærliggende havne på den jyske østkyst var utilgængelige, hvilket befordrede dens videre udvidelse. Byens materielle fremgang var desuden voksende gennem det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse mellem Århus og Randers åbnede i 1862, hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelsesmuligheder til, og den anden banegård blev bygget i 1884. Den nuværende banegård er den tredje og blev indviet i 1929. Også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved sine mange institutioner såsom kunstmuseum (Århus Museum 1877), Statsbiblioteket (1902), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater (1900). I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden. Den 31. maj 1849 var der uden for byen en for danskerne heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner. På Randersvej, ved den nordvestlige ende af Kommunehospitalet, er rejst en mindesten for dette slag. Den nærved liggende boligbebyggelse, Rytterparken, har sit navn efter rytterslaget i 1849.

[redigér] 1900-tallet

I 1900-tallet var Århus både industri- og havneby, og havnen blev udvidet flere gange. Desuden udviklede Århus sig til en uddannelses- og universitetsby med mange uddannelsesinstitutioner. Byen blev et finansielt, uddannelsesmæssigt og kulturelt centrum for hele Jylland. Industrien var en vigtig del af erhvervsstrukturen i perioden, men samtidig begyndte servicesektoren at vokse. Byens største virksomheder efter 2. verdenskrig var Frichs Maskinfabrik, Flydedokken og Århus Oliefabrik.

Fra 1970 blev servicesektoren større på bekostning af handel og industri og håndværk og er nu den mest dominerende sektor i byens erhvervsstruktur. Handel beskæftiger dog fortsat en stor del af befolkningen. Med landets første Bilka, indkøbscentret City Vest og gågaden som trækplaster har Århus udviklet sig til Jyllands handelscentrum samtidig med, at den er landets næststørste uddannelses- og forskningsby. Der en stor pendling til Århus fra store dele af Øst- og Midtjylland, hvilket giver trafikproblemer på byens indfaldsveje. Selv om serviceerhvervene er dominerende, er/var der flere store industrier i byen, bl.a. Århus Oliemølle, Ceres Bryggeri og desuden en stor elektronik- og metalindustri.

[redigér] Militærhistorie - kaserner

Århus har været garnisonsby siden 1700-tallet, med soldaterne indkvarteret i starten hos private.

Prins Ferdinands Ridehus, der oprindeligt lå øst for Spanien/Strandvejen omtrent ved Jægergårdsgades udmunding, er nu nedrevet. Det blev anlagt i 1818 til Prins Ferdinands Dragoner og var tegnet af Henrik Magnus Köhnke, der efter elevtiden ved Det kongelige Akademi gjorde tjeneste ved ingeniørtropperne. I 1899 blev ridehuset nedbrudt, men genopført i lidt ændret skikkelse på Vester Allés kaserne.^[2]

Med tiden kom et par mindre kaserner, Lewerckhusens kaserne i Mindegade og Bauditz kaserne i Søndergade i 1857.

Siden indrettedes i 1863 Sukkerhuset i Sukkerhustoften, nu Brammersgade, til kaserne i bygninger, der havde været klædefabrik og sukkerraffinaderi.

I 1870 havde byen omkring 1000 fastboende militærpersoner ud af et indbyggertal på 15.000, og der var brug for yderligere kaserner^[3].

Carl Lange var arkitekt for Rytterikasernen, Fodfolkskasernen og Garnisonssygehuset ^[4].

Den første egentlige kaserne, der blev bygget, var Dragonkasernen eller Rytterikasernen 1876-77, som i 1934 blev omdøbt til Vester Allés Kaserne. Den blev etapevis taget i brug i årene 1875-78. Ridehuset var dog blevet bygget allerede i 1860.

I årene 1875-79 blev Fodfolkekasernen i Høegh Guldbergs Gade bygget.

I 1877 byggedes Garnisonssygehuset i Thyrasgade, det nuværende Socialkontor.

I 1889 kom 3. Artilleriafdeling til Langelandsgade Kaserne^[5]. Denne kaserne blev 31. oktober 1944 bombet af 24 Mosquito-fly fra Royal Air Force, da det under 2. verdenskrig var Gestapos hovedkvarter. Som følge af forsvarsforliget i 1989 flyttedes Jyske Telegrafregiment samme år til Fredericia, og bygningerne blev gradvist overtaget af Forskerparken og Aarhus Universitet. 1990-93 anvendte Hærens Operative Kommando området. 31. juli 1993 arrangerede Hærens Operative Kommando en afskedsparade for at markere afslutningen på Århus som garnisonsby i 400 år.^[6] I august 1993 pakkede de sidste par hundrede soldater sammen og forlod Langelandsgade Kaserne.^[7] 1. august 1997 flyttede 5 institutter fra Aarhus Universitet ind.^[8]

I dag (pr. 2008) findes der ikke andet militærvæsen i Århus end hjemmeværnet og SOK. SOK har en bunker med kommunikationsudstyr på Oddervej og kontorfaciliteter m.m. på Silkeborgvej.

[redigér] Lokal jernbanehistorie

Jyllands første jernbane blev i 1862 åbnet på strækningen mellem Århus og Randers,^[9] og den benyttes stadig i dag til tog mod nord og i retning mod Struer. Fra 1868 var der forbindelse mod syd til Fredericia på Den Østjyske Længdebane.^[10] I 1884 påbegyndtes kørsel på det, der dengang hed Hads-Ning Herreders Jernbane, men i dag kaldes Odderbanen. Dengang kørte toget helt til Hov og i perioden 1914-67 også videre fra Odder til Horsens, men i dag går strækningen kun til Odder syd for Århus.

Fra 1877 blev Østjyske Jernbane forlænget fra Ryomgård til Århus, og der var dermed forbindelse til Grenå. Strækningen fungerer stadig og kaldes Grenåbanen. I 1902 åbnede strækningen Århus-Hammel. Endestationen i Århus for denne strækning er den bygning, der i dag benyttes til bymuseum. Strækningen blev senere udvidet til Thorsø, hvorfra der var forbindelse til Silkeborg. Strækningen var i drift indtil 1956. Nu om stunder er der forbindelse til Silkeborg og Herning via Skanderborg.

[redigér] Kommunens historie

I begyndelsen af 1960'erne førte den daværende Århus Købstadskommune en række drøftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det førte ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i første omgang. Den 1. april 1962 blev Århus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby-Risskov kommuner, som overgav et areal på 19,03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Købstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².

Århus Kommune, som man kender den i dag, blev dannet ved kommunalreformen (1970), hvor følgende 20 kommuner og sogne blev sammenlagt:

• Århus Købstadskommune
• Beder-Malling Sognekommune
• Borum-Lyngby Sognekommune
• Brabrand-Sdr. Årslev Sognekommune
• Elev Sognekommune
• Elsted Sognekommune
• Harlev-Framlev Sognekommune
• Hasle Sognekommune
• Hjortshøj-Egå Sognekommune
• Holme-Tranbjerg Sognekommune
• Mårslet Sognekommune
• Ormslev-Kolt Sognekommune
• Sabro-Fårup Sognekommune
• Tilst-Kasted Sognekommune
• Todbjerg-Mejlby Sognekommune
• Trige Sognekommune
• Solbjerg Sognekommune
• Vejlby-Risskov Sognekommune
• Viby Sognekommune
• Åby Sognekommune

samt dele af Skødstrup og Vitved sogne.

Ved kommunalreformen (2007) skete der ikke nogen ændringer med Århus Kommune.

[redigér] Fremtiden

Århus byråd har store planer for byens fremtid. En af planerne er Letbaneprojektet^[11], som skal modernisere den kollektive trafik med genindførelsen af sporvogne. Det er et projekt til mange milliarder kroner, og derfor søges det medfinansieret af staten. En anden storstilet plan er bebyggelsen af havnearealerne, hvor der skal være et blandet byområde med erhverv, beboelse og kulturinstitutioner; bl.a. planlægges opførelsen af det 142 meter høje Light House. Denne bygning vil blive den højeste bygning i både Århus og Danmark.

[redigér] Politik

[redigér] Borgmestre

Byens første folkevalgte borgmester var Jakob Jensen, som blev valgt i 1919.^[12] Siden har alle borgmestrene været fra Socialdemokratiet med undtagelse af Louise Gade, der er fra Venstre. I 1933 valgtes Hans Peder Christensen, derefter i 1942 Einar Stecher Christensen, der kun havde en kort tid som borgmester, idet han døde under et besøg på Glyptoteket i 1945. Som afløser valgtes Svend Unmack Larsen, der var borgmester indtil 1958, hvor den navnkundige Bernhardt Jensen blev valgt. Han var imod bilisme, og det kunne ses i hans handlinger - han cyklede. Derefter fra 1971 til 1981 Orla Hyllested og fra 1982 til 1997 Thorkild Simonsen, den længst sidende borgmester i Århus. I nyere tid er borgmestrerne fra 1997 til 2001 Flemming Knudsen, fra 2002 til 2005 Louise Gade og den nuværende fra 2006 Nicolai Wammen.

[redigér] Byvåben

Århus byvåben er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan henføres til et bysegl brugt omkring 1250.

[redigér] Venskabsbyer

Århus har følgende venskabsbyer:

• Bergen
• Gøteborg
• Åbo (Turku)
• Julianehåb
• Harbin
• Sankt Petersborg

Derudover har Århus kontinuerlig venskabelig dialog med Rostock og Novi Sad ^[13].

[redigér] Geografi

[redigér] Topografi

Århus' topografi beskrives i nord-sydlig retning som tre ådale (udgravet af Egå, Århus Å og Giber Å) og i øst-vestlig retning som en meget flad, hævet havbund, hvor Brabrand Sø og Årslev Engsø danner de sidste rester af en afsnøret fjord. Længere inde mod vest fortsætter havbunden over i den tunneldal, som Århus Å har sit leje i. Byen ligger med andre ord som flere andre østjyske købstæder på det sted, hvor der var en brugbar passage over dalen og i nærheden af søvejstrafikken. Det betyder, at byen fra begyndelsen var beliggende på den hævede havbund i dalen, og at den siden har bredt sig mod vest ind i dalen, men også mod nord og syd op ad de bratte skrænter ved dalsiderne. I nord har byen passeret bakkekammen og har indtaget Egådalen og bakkeskrænterne på begge sider af den. Mod syd er den derimod først i disse år nået op på bakkekammen, men har endnu ikke bredt sig ned i Giberåens dalsænkning.

[redigér] Lokalklimatiske forhold i Århus

De beskrevne, topografiske forhold giver anledning til en række særtræk ved byens lokalklima. Da dalbunden er så jævn og ligger så lavt, er den meget påvirket af den varmeregulerende virkning fra Århus Bugt. De to søer bidrager til de samme afdæmpede forhold, og resultatet er, at dalen har et mildt, havnært klima. Den sandede jord i dalbunden er hurtigt tør efter vinteren og varmes derfor hurtigere op end dalsiderne, hvis undergrund består af fugtbevarende moræneler. Ofte kan man iagttage, at både dyrkede og vilde planter springer 1-2 uger tidligere ud i ådalen end f.eks. i Risskov på den nordlige dalside.

Da dalen har sin længdeakse i øst-vestlig retning, giver det sig selv, at den nordlige dalside må have en sydvendt hældning, mens den sydlige må hælde mod nord. Dette har nogle klimatiske konsekvenser, som havde betydning, dengang Århus' omegn endnu lå hen som landbrugsjord. Det at have sin jord på sydhæld betyder nemlig en gevinst i solindstråling, mens nordhæld omvendt fremkalder en mangel på solindstråling - begge dele set i forhold til et plant jordstykke på samme egn. I dag, hvor størsteparten af jordoverfladen er dækket af veje og bygninger, har det ikke længere så stor betydning.

Endelig skal det nævnes, at Århus bys centrum oplever de samme klimaforhold som andre, større byområder: Øget vindhastighed, mere tåge, mindre nedbør og højere temperatur end det omgivende, åbne land.

[redigér] Jordbundsforhold

Jordbunden i dalen er sandet og med tydelige spor efter en fortid som havbund (muslingeskaller og sneglehuse), mens dalens sider består af lermoræne med et højt indhold af sten og grus. Visse steder er indholdet af silt meget betydeligt, hvad der giver vanskeligheder ved fundering af bygninger og infrastruktur. I Marselisborgskovene syd for Århus når en aflejring med plastisk ler frem til overfladen i nærheden af havet. Det medfører en konstant flydning af undergrund og overflade med vejanlæg og træer i retning af havet.

Da både den hævede havbund og morænejorden havde et ret højt indhold af kalk efter istiden, har overjorden i Århus-området været brunjord, altså en jordtype, som er muldrig og fugtbevarende, men med en god og stabil struktur. Derfor var jorden god at dyrke i, da først markstenene var fjernet, og egnen omkring byen har været et forholdsvist rigt landbrugsområde. Endnu i dag har haveejerne glæde af den frugtbare jord, som giver gode dyrkningsbetingelser, hvis blot der kan skaffes læ.

[redigér] Byplanlægning før og nu

Efter at købstadsprivilegierne i 1851 blev afskaffet, og Århus' byporte blev nedlagt, var der skaffet mulighed for en udvidelse af byen. Med industrialiseringens indtog fulgte virksomheder som Frichs Fabrikker, Oliemøllen og Ceres-bryggeriet, hvis vækst krævede nye boliger. Nye byplaner blev lagt, bl.a. udarbejdede stadsingeniør i København Charles Ambt og arkitekt Hack Kampmann i 1898 en ny udgave af arkitekt Oskar Jørgensens byplan fra 1896 for de af Århus kommune nyligt indkøbte jorder syd for byen, de såkaldte Marselisborgjorder. Det blev en bydel præget af Hans Broges Gade, Ingerslevs Boulevard og Dalgas Avenue, store og åbne færdselsårer, inspireret af tysk og østrigsk byplanlægning, "die Städtebau", dvs. kvarterer og gader, der ikke var fastlagt af retvinklede hjørner og snorlige gader. Eksempelvis forløber Hans Broges Gade i en lang blød bue.

[redigér] Områder i Århus

Området inden for Ringgaden betragtes traditionelt som midtbyen. Området er stort set identiskt med postdistrikt 8000 Århus C, og kaldes derfor også af de lokale for "C". Undtagelsen er dog Trøjborg, som er en del af midtbyen, men ligger i postdistrikt 8200 Århus N. Området uden for ringgaden består af en række forstæder, mens de fleste øvrige byer i Århus Kommune fungerer som satellitbyer for Århus.

[redigér] Midtbyen

Afgrænset af de tre alléer, Nørre Allé, Vester Allé og Sønder Allé ligger den indre by, hvortil i dag også hører området omkring Århus Hovedbanegård med det nye kvarter Centralværkstedet, området omkring Musikhuset og arealet ned til banegraven.

Lige nordvest for den indre by er Vesterbro, som hovedsageligt består af det såkaldte øgadekvarter, der har fået sit navn, fordi gaderne er opkaldt efter danske øer. På Vesterbro finder man det stærkt trafikerede Vesterbro Torv, Den Gamle By og Botanisk Have, det gamle Amtssygehus og Ceres Bryggeriet.

Sydvest for den indre by er Frederiksbjerg, som er en selvstændig midtbydel af Århus C afskåret fra indre by af banegraven, der er et nedgravet område til togspor. Frederiksbjerg er koblet sammen med indre by via broerne Bruunsbro og Frederiksbro.

Vest for Frederiksbjerg er området Langenæs. Bydelen blev til i 1950'erne som et resultat af en arkitektkonkurrence, hvor man ønskede at afprøve nye idealer. Området er meget karakteristisk for sin tid, hvor idealet var åbne karreer med lys og luft. Langenæs er en rolig bydel uden gennemgående trafik.

Nord for den indre by er Trøjborg, som i dag er et fashionabelt sted med mange kunstnere, arkitekter og studerende. Bydelen har et stærkt præg af selvstændighed fra resten af midtbyen med et stærkt butiksliv. Møllevangen, som ligger nordvest for centrum, er med mange etageejendomme fra 1940'erne på mange måder en kontrast til Trøjborg. Området med mange almene boliger er ikke fashionabelt og betragtes ikke som en del af indre by.

Den nordlige del af havnen, som tidligere var containerhavn, bliver til et nyt byområde i midtbyen. Nordhavnen skal bestå af flere øer, som er forbundet af broer.

[redigér] Forstæder

Umiddelbart uden for ringgaden er forstæderne Christiansbjerg mod nord, Hasle mod nordvest, Åby og Åbyhøj mod vest og Viby mod sydvest. Ringvejen går gennem disse forstæder.

I den vestlige del af byen ligger Brabrand Sø, som præger de to forstæder Brabrand og Stavtrup, der ligger henholdsvis nord og syd for søen. Den sydlige del af Brabrand er præget af det naturskønne område, hvilket er en kontrast til Gellerupparken i den nordøstlige del af forstaden. Nord for Brabrand ligger forstaden Tilst, som er præget af varehuset Bilka og del andre store forretninger. Årslev ligger vest for Brabrand, og de to forstæder er i høj grad sammenvokset. Den centrale trafikale placering tæt på Motorvejskryds Århus Vest præger i dag Årslev og er årsag til, at Bilka placerer et nyt stort lager ved forstaden.^[14] Sydvest for Stavtrup ligger forstæderne Kolt og Hasselager, der ofte betegnes som et område kaldet Kolt-Hasselager.

Den nordlige del af byen udgøres af forstæderne Vejlby, Skejby, Risskov, Egå og Skæring, hvor de tre sidstnævnte ligger ud til Århus Bugt. Dette område har sammen med området ved Strandvejen syd for centrum de mest attraktive beliggenheder for boliger. I den sydlige del af Århus ligger forstæderne Holme, Højbjerg og Skåde.

En del af byens erhverv har til huse omkring forstaden Slet, som ligger i den sydvestlige del af Århus.

[redigér] Demografi

Befolkningstallets udvikling i perioden 1672–2008 for Århus by^{[15] [16]}

1672	1769	1840	1860	1880	1901	1911	1921	1930	1940	1950	1960	1970	1981	1990	2000	2006	2007	2008
3.474	3.837	7.087	11.009	24.831	51.814	64.607	86.197	101.423	126.459	153.546	177.234	199.427	181.858	200.188	217.260	228.674	228.123	237.551

Fra og med 1925 indregnes Gl. Vejlby og Åby. Fra og med 1930 indregnes Holme og Skåde. Fra og med 1950 indregnes Brabrand.

[redigér] Infrastruktur

Århus' placering ved åens udmunding og ved vandet har haft stor betydning for infrastrukturen. Åen og vandet er brugt til transport. Desuden har vandet, Århus Bugten, begrænset byens udvikling i den retning. Den nye store havn midt i Århus by skaber problemer med megen trafik dertil.

[redigér] Trafik

Kollektiv trafik

Århus har mange bybuslinjer, og de drives alle af Midttrafik. Som hovedbyen i Østjylland fører en del regionsbusser ind til byens busterminal, Århus Rutebilstation. De fleste bybuslinjer går som radiallinjer ud fra byens centrum og ud i forstæderne, men derudover er der to ringlinjer linje 8 og 12. De kører på Århus' to ringveje, som i Århus kaldes for Ringgaden (den indre) og Ringvejen (den ydre).

Århus har mange jernbanestationer, hvoraf hovedparten hører til Odderbanen og Grenåbanen. Den største er Århus Hovedbanegård, der betjener DSBs og Arrivas tog. Viby J er næststørst og betjener Odderbanen samt nu også Arrivas tog efter en større udvidelse af stationen i 2006.

Der har længe været tale om en letbane i Århus, og politikerne har iværksat undersøgelser om etableringen af letbanelinjer for at forbedre den kollektive trafik. En VVM analyse er i sommeren 2008 under udarbejdelse for letbanens etape 1 på Odderbanen via Århus H - Nørreport - Randersvej - Lisbjerg - Lystrup - til Grenå. Letbanens etape 1 planlægges for øjeblikket åbnet i 2015.

Flytrafik

I Tirstrup nord for Århus ligger Aarhus Lufthavn, som har daglige afgange til København og enkelte andre europæiske storbyer. Herudover er der en del chartertrafik fra lufthavnen. Der har været flere planer om en egentlig større lufthavn i Århus nærhed, men disse planer er blevet overhalet af Billund Lufthavn. I True er der en startbane for svævefly. Tidlige havde svæveflyene plads i Skejby, hvor der nu er sygehus.

Cyklisme

I forhold til andre danske storbyer er Århus præget af nogle lange stigninger, hvilket især bemærkes af cyklister, der kører fra centrum mod nord eller syd. Køres mod nord ad indfaldsvejen Randersvej er der fra havnen 80 højdemeter over en strækning på 2,7 km op til Ringvejen.^[17] Mod syd ad Oddervej er der 3,3 km med 100 højdemeter.^[18]

Der er flere rekreative cykelstier i Århus. Rundt om Brabrand Sø vest for Århus er Brabrandstien, der fortsætter langs Århus Å helt ind til Ringgaden. Stien benyttes således både til cykling i fritiden og til transport fra centrum og til den vestlige del af byen samt mellem Brabrand nord for Brabrand Sø og Stavtrup og Viby syd for søen.

Århus byråd har iværksat en større plan for cyklisme i Århus^[19]. Aktuelt er det til frustration for mange århusianske cyklister, at cykelparkingspladserne i centrum er overfyldte. Ved Banegårdspladsen stod der ved en optælling i 2004 425 cykler på et område, der var beregnet til 170.^[20]

Biltrafik

Østjyske Motorvej (E45) går forbi Århus og har fra Motorvejskryds Århus Syd forbindelse til Ringvejen via Århus Syd Motorvejen, som fungerer som en af indfaldsvejene til Århus for trafikken til og fra syd. For at skabe bedre forbindelse til Århus Havn fra Århus Syd Motorvejen er der planer om bygning af en ny tunnel.^[21] Trafikken mod vest går via indfaldsvejen Silkeborgvej ud til Motorvejskryds Århus Vest, hvor der i et kløverbladsanlæg er forbindelse til både Østjydske Motorvej og Herningmotorvejen, som går mod Herning, men endnu ikke er færdigbygget omkring Silkeborg. Nord for Århus er bygningen af Djurslandmotorvejen begyndt og planlægges med tilslutning til Østjydske Motorvej. Første etape mellem den eksisterende motorvej ved Skødstrup til Lisbjerg Erhvervspark åbnes 5. september 2008, mens den manglende udvidelse af Søftenvejen til motorvejen fra Lisbjerg Erhvervspark til det kommende Motorvejskryds Århus Nord først efter planen er færdig i oktober 2010.

Trafikken omkring den indre by går via Ringgaden, som på den nordvestlige del mellem Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade og Århus Universitet er sekssporet. I centrum er der de seneste år lavet meget arbejde ved Åboulevarden, der løber langs og oven på Århus Å. En større del af åen er nu frilagt, og der er i højere grad lukket for biltrafik, hvilket har ændret Åboulevarden fra en trafikeret vej til en fashionabel å-promenade med mange cafeer.

Århus havn og skibstrafik

Århus Havn er kommunalt ejet og består af blandt andet en færgehavn, fiskeri- og lystbådehavn, østhavnen med plads til dybgående skibe, containerhavn og inderhavnen, hvor 20-30 krydstogtsskibe om året lægger til lige ved byens centrum.^[22] Containerhavnen er med ca. 3,7 millioner tons godsomsætning i 2007^[23] Danmarks største, mens den samlede godsomsætning var på ca. 12,5 millioner tons samme år. Fra færgehavnen er der med Mols-Linien forbindelse til Kalundborg og Sjællands Odde.

Havnen har store planer for fremtiden. I 1997 blev der vedtaget en plan for 25 år, som indebærer en udvidelse af arealet til det dobbelte.^[24] Samtidig er det dog meningen, at en del af det hidtidige havneareal skal ændres til bymiljø. Som vartegn for denne fornyelse er planlagt højhuset Light*house.^[25]

[redigér] Forsyninger og bortskaffelse

Århus Kommunale Værker er den instans, der styrer og for en stor del også leverer vand og varme til samt styrer og varetager bortskaffelse af spildevand og affald fra byen og kommunen.

Vand

Hele midtbyen forsynes med vand fra kommunale værker, der alle befinder sig et stykke fra centrum. Nærmeste værk ligger i Viby, men dertil kommer værker i Beder, Østerby, Stavtrup, Åbo, Lyngby, Kasted, Truelsbjerg, Elsted samt den vigtigste, Skødstrupværket. Disse værker leverer 85% af kommunens vand, mens de øvrige 15% leveres af private vandværker. I vandforsyningsplanen 2004-2015^[26] arbejdes der af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed på at koble flere af de private vandværker til det kommunale net. Der er ikke forventninger om mangel på drikkevand inden for planens tidshorisont.

Alle værker i kommunen leverer vand i form af grundvand. Vandet i Århus er overordnet set ret hårdt (12,8 - 17,7 °dH pr. 2007) og har generelt ikke problemer med forurening. I 2007 var der ni tilfælde, hvor forskellige grænseværdier blev overskredet, men kun i mindre grad^[27].

Varme

Over 95% af kommunens borgere forsynes med fjernvarme, der først og fremmest stammer fra Studstrupværket og forbrændingsanlægget på Affaldscenter Århus, suppleret af enkelte lokale fjernvarmeværker i forstæderne. Den samlede varmeproduktion var i 2006 på 3.029 millioner kWh, hvoraf 2.912 millioner kWh blev solgt til forbrugerne i kommunen samt i mindre omfang til forbrugere i nabokommuner^[28].

Varmen produceres først og fremmest på kul, mens affald er næststørste leverandør. På det seneste er Studstrupværket også begyndt at producere varme på halm. I alt er 23% af varmen baseret på ikke-fossile stoffer (affald, halm), der er CO²-neutrale.

El

El i Århus Kommune leveres primært af fem store producenter i nærområdet, herunder NRGi fra Studstrupværket. Forbruget i kommunen var i 2005 på næsten 1,5 millioner MWh og er stigende (7,8% større end i 2004). Af forbruget foregår over 30% i private husholdninger, mens offentlige institutioner, industri og handel følger på de næste tre pladser.

Elforsyningen er i form af blandingsstrøm, hvor det ikke er muligt at angive, om strømmen er produceret vha. kul, vind, naturgas etc.

Spildevand

I kommunen er der tyve spildevandsanlæg (fjorten højteknologiske og seks lavteknologiske). Disse anlæg sikrer, at udledningen af skadelige stoffer holdes betragteligt under de tilladte mængder af henholdsvis organisk stof, kvælstof og fosfor. Det samme gælder mængderne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Stort set al slam, der bliver til rest ved rensningen, genanvendes, enten som sandblæsningsmiddel eller som landbrugsjord^[29].

Spildevandsbelastningen er i gennemsnit pr. indbygger i kommunen på 1,85 PE (personækvivalenter) mod 1,61 PE på landsplan.

Affald

Århus Kommunale Værker driver forbrændingsanlægget i Lisbjerg, et antal genbrugsstationer samt forskellige andre behandlingsanlæg for affald. Indsamlingen af affaldet foretages af flere virksomheder, offentlige eller private.^[30]

I 2002 var hver indbygger i kommunen ansvarlig for en affaldsmængde på 1.817 kg, og heraf blev 65% af affaldet genanvendt, 29% forbrændt, 2% specialbehandlet og 4% anbragt i deponi. Ifølge en plan løbende frem til 2012 søges den del, der genanvendes, øget til 70%.

[redigér] Kultur og seværdigheder

Kulturlivet i Århus er kendt via sine store kulturinstitutioner og vel især Århus Festuge, der er Jyllands største kulturfestival med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Udover de store institutioner er der en mængde små spillesteder, gallerier og kunstneriske værksteder, der giver stor mangfoldighed i kulturlivet. Blandt flagskibene er kunstmuseet ARoS, Århus Teater, Musikhuset og Århus Kunstbygning. Blandt de mindre kulturinstitutioner kan nævnes Galleri Image, Huset, Svalegangen, Guldlok Dukketeater, Galleri Gallo, Poetklub Århus, SPOT Festival, Århus Kunstakademi, Cirkus Tværs og mange andre. På gadeplan oplever man også kulturen bogstavelig talt med festlige fortovsfliser^[31]. I byens skove og parker kan man finde skulpturer af Jørn Rønnau og på byens huse gavlmalerier blandt andet af Hans Krull, der kan ses fra gågaden ved Clemensbro. Der er desuden kunst i strandkanten lidt syd for Moesgård Strand, hvor Astrid Gjesing har placeret 23 sten på en strækning på ca. 200 meter med indhuggede geografiske navne fra Månen; projektets navn er MÅNE HAV STEN.

Århusianernes engagement i kultur skinner tydeligt igennem i debatten om udsmykningen af Store Torv, hvor først et forslag fra Hein Heinsen blev forkastet. Efterfølgende kom der alternative forslag sat i værk af ugeavisen Århus Onsdags serie Skitser til Store Torv .... Avisen havde bedt otte kunstnere lave et forslag til udsmykning, og her valgte læserne Per Kramers Grædende træ som vinder^[32]. Forslagene blev dog ikke til noget, og efterfølgende indbød Århus Byråd og Statens Kunstfond til en konkurrence, hvor valget faldt på Elisabeth Toubros Vanddragen^[33], der blev indviet i foråret 2004.

I Århus findes 3 kunstskoler: Det Jyske Kunstakademi, Århus Kunstakademi og Århus Kunstskole.

[redigér] Arkitektur

Hack Kampmann har tegnet mange af byens bygninger og er nok en af byens betydeligste arkitekter^[34]. Blandt Kampmanns bygninger skal Toldkammerbygningen på havnen, Aarhus Teater og Kampmanns egen "Villa Kampen" på Strandvejen fremhæves.

Af andre bygninger skal fremhæves Hjalmar Kjær og Jørgen Christensens kornsiloer på havnen, kaldet De fem søstre, funkisbygningerne, Frederik M. Draibys Den Kommunale Badeanstalt og Klintegården bygget i 1930'erne af Ove Christensen og støbt i jernbeton.

Andre repræsenterede arkitekter er Arne Jacobsen og Erik Møller, der har tegnet Århus Rådhus med Rådhusparken, og Universitetsparken er tegnet af blandt andet C.F. Møller. Samtidig er disse eksempler på, at de grønne område spiller sammen med fremragende arkitektur.

Af nyere arkitektonisk interessante bygninger kan nævnes Scandinavian Congress Center, Prismet nær Ceres-bryggeriet samt ARoS.

[redigér] Attraktioner

Der er mange seværdige museer i Århus. I topklasse er især ARoS og Den Gamle By, men Moesgård Museum med Grauballemanden, Århus kunstbygning, Kvindemuseet i Danmark, Århus Bymuseum, Museet Psykiatrisk Hospital i Århus, Antikmuseet, Århus Vikingemuseum, Naturhistorisk Museum og Steno Museet er også et besøg værd.

Århus har mange parker og grønne områder; fremhæves skal især Botanisk Have, Mindeparken, Forstbotanisk Have, Marselisborgskovene, Riis Skov og Brabrandstien rundt om Brabrand Sø samt Årslev Engsø. Marselisborg Slots park er åben for offentligheden, når dronningen ikke opholder sig på slottet. Der er mange strande både nord og syd for Århus midtby; nærmest er Den Permanente Badeanstalt.

For teater og koncerter kan Musikhuset Aarhus med Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Teater, Voxhall og Train anbefales. Man kan se hestevæddeløb på Jysk Væddeløbsbane eller andre sportsgrene på NRGi Arena, der har stadion til fodbold og atletik samt flere haller, hvor den største især bruges til håndbold samt internationale stævner inden for en række idrætsgrene. Derudover er der mulighed for at more sig i sommerhalvåret i Tivoli Friheden, hvor der også er koncerter om fredagen i sommerperioden.

Måske er en af de allermest populære attraktioner at nyde en lokal øl fra Ceres ved en af caféerne langs Århus Å.

[redigér] Kirker

I selve Århus by ligger flere kirker, blandt andet Århus Domkirke, Vor Frue Kirke, Skt. Pauls Kirke, Skt. Johannes Kirke, Skt. Markus Kirke ved Botanisk Have og Skt. Lukas Kirke på Ingerslev Boulevard.

[redigér] Byens festivaler

Århus Festuge er Jyllands største kulturfestival med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Festugen har siden 1965 været afholdt i en uge i slutningen af august eller begyndelsen af september. Normalt har Festugen et tema, som især de større arrangementer søges tilpasset til, men overordnet set er der tale om en festival, hvor såvel den finkulturelle som den mere folkelige smag har gode muligheder for at blive tilgodeset.

Aarhus International Jazz Festival startede i 1989 og har været gentaget hvert år siden. Første år spillede blandt andet Stan Getz Quartet og Champion Jack Dupree & Kenn Lending Blues Band, og siden har mange andre kendte navne spillet på festivalen. Festivalens bestyrelse arrangerer ca. 20 koncerter på Klostertorv, mens hovedparten af arrangementerne under festivalen planlægges af de forskellige spillesteder/caféer i Århus

En nyere festival er SPOT Festival med fortrinsvis nye bands, der afholdes i starten af juli. ROSA - Dansk Rock Samråd har siden SPOT 02 i 1995 været hovedarrangør af SPOT Festivalen.

Football Festival Denmark er en sportfestival for unge fra forskellige nationer, som arrangeres klubberne Skovbakken og AIA/Tranbjerg og afvikles hvert år i uge 30 i Århus. Første år for festivalen var 2003, og siden er den vokset, så der i 2008 deltager drenge og piger, trænere og ledere fra ca. 20 forskellige nationer.

SPOR er den nyeste festival i Århus, en festival for nutidig lyd- og tonekunst. Århus by har en lang tradition for at tilgodese den nyeste lyd- og tonekunst, en position som især blev etableret via den årligt tilbagevendende NUMUS festival, som SPOR har afløst. SPOR fandt sted første gang i 2005 under komponist Thomas Agerfeldt Olesens ledelse og med komponist Niels Rønsholdt som årets kurator.

[redigér] Sport

Århus Elite

En stor del af elitesporten i Århus er helt eller delvist ejet af det børsnoterede selskab Århus Elite, som ejer fodboldholdet AGF, Århus GF Håndbold, basketballholdet Bakken Bears, Århus Elite Floorball, Århus Elite Dans, Århus Elite Badminton og selskabet Atletion. AGFs hjemmebane NRGi Park er sammen med NRGi Arena, Marselisborghallen, Team Danmark Bygningen og Hotel Atletion drevet af Atletion.

Atletion har dannet ramme om en række store internationale idrætsbegivenheder, især efter opførelsen af NRGi Arena. VM i standarddanse og VM i idrætsgymnastik blev afholdt her i 2006; fodboldlandsholdet spillede sine kvalifikationskampe i NRGi Park, da Parken i København fik karantæne i 2007; finalen i EM i håndbold 2002 (kvinder) blev spillet her; Århus Games i atletik afholdes hvert år i september på NRGi Park.

AGF

Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF) blev dannet i 1880 og var oprindeligt en gymnastikforening, som antydet af navnet. Efterhånden kom flere sportsgrene til, herunder i 1902 blandt andet fodbold og svømning. Klubben er med sine nu syv afdelinger (svarende til sportsgrene) den i særklasse mest vindende i Danmark med over 300 officielle DM-titler, størstedelen i svømning og atletik.

Siden midten af 1950'erne har klubbens bedste fodboldhold været i den danske elite med fem danske mesterskaber og ni pokaltitler. I 2000'erne har holdet dog haft det svært og kæmpet for at undgå at rykke ud af Superligaen, hvilket i en enkelt sæson ikke lykkedes.

Aarhus 1900

Aarhus 1900 er medlemsmæssigt den helt store idrætsforening i Århus. Foreningen er nok mest kendt for sin atletikafdeling, men det er en meget bred forening med mange sportsgrene herunder badminton, fodbold, svømning og tennis. Foreningen er hvert år arrangør af det store motionsløb, Marselisløbet, hvor der deltager omkring 15.000 motionsløbere og -cyklister.^[35]

Skovbakken

En af de andre tradtionsrige sportsklubber i byen er Idrætsklubben Skovbakken stiftet i 1927. Klubben tilbyder i disse år tolv idrætsgrene til befolkningen i den nordlige ende af byen og benytter sig blandt andet af Vejlby Risskov Idrætscenter.

Flying Superkids

De verdenskendte unge elitegymnaster Flying Superkids kommer fra Århus. Alle børnene bor i eller tæt ved Århus, og de udvælges blandt gymnasterne i gymnastikklubben Gymnastikgården.^[36] Træningen foregår på Gymnastikgården i Århus V, som oprindeligt var en bondegård, men i dag er moderniseret og tilbyder mange faciliteter.

Hestesport

Lidt syd for Århus blev i 1989 etableret Det Nationale Hestesportscenter ved den gamle herregård, Vilhelmsborg. Siden har der været afholdt en række stævner inden for ridebanespringning og dressur. I 2005 flyttede Jydsk Pony Væddeløbsforening til Vilhelmsborg og afholder konkurrencer samme sted.

Tæt på NRGi Arena finder man væddeløbsbanen fra 1924, der havde sin storhedstid før krigen, hvor banen blev betegnet som Nordeuropas flotteste, og tilskuertal på op til 6.000 var ikke usædvanligt.^[37]

Vandsport

Ved Brabrand Sø ligger Brabrand Rostadion, der danner rammen for fælles faciliteter for alle roklubber i Århus.^[38] Der blev i 2005 afholdt danmarksmesterskab i roning, og i 2007 blev der afholdt danmarksmesterskab i kortbane for kano og kajak.

Med sin placering ud til Kattegat er det oplagt, at der dyrkes sejlsport i og ved Århus. Århus Sejlklub, stiftet i 1879, har hjemsted i lystbådehavnen, hvorfra der dyrkes sejlsport på mange niveauer. Også klubberne i Egå og Kaløvig regnes normalt til sejlsport i Århus.

Andre idrætsgrene

Århus Cykelbane blev etableret i 1922 og havde sin storhedstid i efterkrigstiden, og det var ikke udsædvanligt med 10.000 tilskuere.^[39]. I nyere tid har der inden for sportsdans været mange store arrangementer, og mange kendte dansere har rod i byens klubber.

[redigér] Medier

Århus er hjemsted for to større aviser. Den største er den landsdækkende Jyllands-Posten, der har domicil i Viby, mens Århus Stiftstidende er en regionalavis, der koncentrerer sin dækning til Århus og omegn.

På radio- og tv-området har hver af de to store landsdækkende stationer lokale afdelinger. DR Østjylland producerer lokalradio til P4 og et afsnit på stationens hjemmeside. Dertil kommer en mindre produktion af tv-programmer. TV2 producerer lokal-tv til den østlige del af Region Midtjylland (nogenlunde svarende til det tidligere Århus Amt). Endvidere producerer DK4 en del udsendelser i Århus. Hertil kommer en række mindre lokale stationer.

Endvidere kan det nævnes, at Danmarks Journalisthøjskole befinder sig i det nordlige Århus.

[redigér] Erhverv

Den kommunalt ejede Århus Havn med en godsomsætning i 2006 på over 12 millioner tons er en af byens store virksomheder. Havnen er nu blandt de 100 største containerhavne i verden og en af de største i Skandinavien. Det tidligere Århus Oliefabrik har i mange år været en stor industrivirksomhed ved havnen. I dag er selskabet en del af AarhusKarlshamn, men der produceres stadig vegetabilske olier på havnen til bl.a. chokolade- og kosmetikindustrien.

I 2003 flyttede butikskæden JYSK sit hovedkontor til forstaden Brabrand i den vestlige del af Århus.^[40]

Arla Foods har sit hovedkontor i Viby vest for Århus. I 2008 har firmaet påbegyndt byggeriet af et nyt domicil på 15.000 kvadratmeter i fem etager, hvor der skal være plads til omkring 600 medarbejdere.^[41]

Dansk Supermarked har sine rødder i Århus, og hovedkontoret ligger i Højbjerg. Selskabet, der dengang hed Jysk Supermarked, åbnede i 1960 Danmarks første Føtex i Århus centrum.^[42] Danmarks første Bilka blev ligeledes åbnet ved Århus, nemlig i Tilst i 1970.^[43]

[redigér] Kendte personer født i Århus

• 1588 - Ole Worm, polyhistor<