Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En dialekt (fra græsk dialektos phōnē / διάλεκτος φωνή "talt sprog"), på dansk også folkemål og folkesprog, er en underinddeling af et sprog .

Et sprog kan bestå af flere dialekter, der almindeligvis er regionalt forankret. En socialt forankret dialekt kaldes sociolekt. Et enkelt individs sprog kaldes idiolekt.

Grænsen mellem begreberne dialekt og sprog er flydende (se nedenfor).

[redigér] Sprog eller dialekt

Grænsen mellem sprog og dialekter illustreres udmærket af at de nordiske sprog lige så godt kunne beskrives som dialekter af samme sprog, idet kun historiske tilfældigheder har gjort, at de nordiske lande har udviklet hver deres sprogvariant. Hvis landene var blevet forenet, havde man haft fælles rigssprog og retskrivning. En velkendt aforisme indenfor sociolingvistikken siger, at et sprog er en dialekt med en hær og en flåde (med Max Weinreichs ord: "A shprakh iz a diyalekt mit an armey un a flot"). At dette imidlertid ikke holder helt, ses af at arabisk tales i mange vidt forskellige lande, men alligevel regnes for ét sprog.

[redigér] Se også

• Danske dialekter

[redigér] Eksterne henvisninger

• Dansk Dialektforskning
• Danske dialekter - fra dialekt.dk, Københavns Universitet - En side om dialekter, sprog og sproglig forskellighed, hvis formål er at øge tolerancen over for sproglig forskellighed.
• Dialekt retur - bag om de døende sprog. Om folkemålenes truede stilling, om dem, der ensretter sproget, og om dem, der vil bevare den sproglige mangfoldighed inden for dansk.