Samsø
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Samsø (flertydig). (artikler, som begynder med Samsø)
Samsø er en ø i Kattegat midt i Danmark på 114.26 km2 og har ca. 4.120 indbyggere bosat i 22 landsbyer, hvoraf Tranebjerg er den største.
Samsø Kommune består af Samsø og en række småøer. Kommunalreformen i 2007 påvirker ikke kommunens grænser, men den har været nødt til at indgå samarbejdsaftaler med Odder Kommune og Århus Kommune.
Samsø består af Nordsamsø, hvis største by er Nordby og Sydsamsø med Tranebjerg, Kolby Kås og Ballen, bundet sammen af en landtange ved hvis østlige side naturområdet Stavns Fjord ligger.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Forbindelser
Der er daglige færgeforbindelser fra Hov i Jylland til Sælvig og fra Kalundborg på Sjælland til Kolby Kås. På øen er desuden en velfungerende flyveplads. Derudover er der Ballen Havn, Mårup Havn og Langør Havn, som alle er "sejlskibshavne" uden færgeforbindelser. Transportstrukturen på øen indbefatter blandt andet Midttrafik's linje 131, som kører fra Kolby Kås på Sydøen til Nordby på Nordøen. Busserne kører i begge retninger knap hver time og betjener alle større landsbyer på øen samt begge færgelejer. Øen er velegnet til cykelferie, idet afstandene ikke er store.
[redigér] Natur
Øen er rig på naturoplevelser. Issehoved er øens nordligste punkt, hver man kan opleve en miniatureudgave af Skagens "Grenen". Møgelskår og Ballebjerg er smukke, bakkede områder med adgang til stenstrand. Der er gode badestrande flere steder på øen. Besser Rev er åbent for publikum bortset fra i fuglenes yngleperiode frem til 16. juli. Det er et cirka 7 km langt rev, der strækker sig ud fra Samsø, og man kan gå ud til spidsen. Vær opmærksom på flod og ebbe, idet der nogle gange er en stærk strøm ved revets begyndelse ved højvande. På Sydøen er Brattingsborg Skov et besøg værd.
[redigér] Erhverv
Samsø er blandt andet kendt for sine tidlige kartofler, der kan fås i det meste af landet. Øen er ligeledes kendt for sin årlige Samsø Festival. Turisme er også et vigtigt erhverv. Sidem 2006 har Samsø også haft eget bryggeri, Samsø Bryghus, som producerer adskellige ølprodukter ofte med navne med relation til stednavne eller kendte personer fra øen. Samsø er desuden også kendt for brug af vedvarende energi se: Samsø Energi- og Miljøkontor.
[redigér] Historie
I vikingetiden gravede man Kanhavekanalen tværs over øen. På øens vestkyst findes helligkilden Ilse Made kilde.
Der blev i middelalderen bygget tre borge på Samsø, én, hvor Vesborg Fyr nu ligger, én, hvor landsbyen Tranebjerg nu ligger og én på Hjortholm i Stavns Fjord. På borgbakken på Hjortholm er der ikke fundet spor af stenbyggeri, og der er ingen historiske kilder om borgen. En borg bygget af munkesten på Tranebjergs borgbakke blev ødelagt af Marsk Stig. De sidste murrester af borgen ved Vesborg styrtede i havet sidst i 1800-tallet.
Christian 5. forærede 16. juni 1676 Samsø til Sophie Amalie Moth og 31. december 1677 ophøjede han hende til grevinde af Samsø.
Under Danmarks søkrig med England 1801-1814 blev indsejlingen til Langøre havn i Stavns Fjord stærkt befæstet for at forhindre englænderne i at oprette et flådestøttepunkt her. Der blev anlagt kanonstillinger yderst på Besser Rev, på Kyholm og på Lilleøre. Voldene, der omgav disse kanonstillinger, kan ses i velbevaret stand.
I perioden 1830-1857 var der på Kyholm en karatænestation, hvor skibe fra langfart skulle gå ind, hvis de havde sygdom om bord.
På det nu nedrevne andelsmejeri Madebjerggård i Besser forsøgte man før anden verdenskrig at eftergøre den schweiziske Emmentaler ost. Resultatet blev en ny ostetype, Samsø-osten, der nu produceres uden for Samsø.
Samsø hørte indtil kommunalreformen 1970 under Holbæk Amt, men blev da lagt under Århus Amt.
[redigér] Sagn
Sagnet fortæller, at kong Angantyr døde i kamp på øen i 726.
[redigér] Turistattraktioner
Besøg Samsø Museum i Tranebjerg samt de tilhørende afdelinger af Økomuseet rundt på øen - bl.a. er det muligt at besøge et levende museum på et nedlagt husmandssted. På Samsø er også verdens største labyrint placeret den ligger i den nordlig del af øen ved byen "Nordby".
[redigér] Sportsmuligheder
Der kan spilles tennis, fodbold og håndbold mm. såvel som udendørs eller inddørs i Tranebjerg. Der er også golfbane ved byen Besser.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
